onsdag den 12. december 2007

LibraryThing


Jeg har udvalgt nogle bøger af dem jeg har stående i reolen derhjemme. Det ses tydeligt at jeg er medlem af en engelsk bogklub. De fleste bøger er engelske paperbacks. Der er kun to danske med, de er lagt ind hjemmefra. Vores firewall forhindrer ifølge min støttepædagog at man kan søge i Det konglige Bibliotek via LibraryThing.

Wiki


Nu er vist på tide jeg kommer up to date med at afrapportere 23ting. Jeg har oprettet mig som bruger af Wikipedia og læst om leksikonnets historie, men har ikke skrevet noget.Jeg har ofte brugt Wikipedia i lånerbetjeningen og fundet gode og overskuelige artikler lige til at printe ud og give låneren.

tirsdag den 27. november 2007

Google dokumenter



Endnu en ting der kan bruges til noget praktisk! Jeg er begyndt at revidere fjernlånshåndbogen i Google doc, så kan Jette skrive med alt det hun vil.

mandag den 19. november 2007

Del.icio.us


Jeg har tit savnet mine bogmærker nede på vagten. Del.icio.us er jo løsningen, hvis jeg kan vænne mig til den noget rodede opbygning. Jeg har importeret alle mine favoritter, slettet dem jeg ikke vil have med ned og "shared" næste alle andre.
d.v.s. det er ikke altid det vil "hænge ved", så næste gang jeg logger ind er ikke alle links delt!

tirsdag den 6. november 2007

Personlig forside

Da vi oprettede iGoogle-konto prøvede jeg straks flere "features" af som f. eks "tema" og udvalgte forskelligt indhold , men ikke alt fungerede - blev ved med at "indlæse", så det meste blev slettet igen. Nu ved jeg så fra vejledningen at en tur rundt om "min konto" og iGoogle-knappen hjælper.Dejligt med så enkel en problemløsning.
En anden god ting er "faner", så jeg kan dele min forside op i flere i stedet for at scrolle op og ned hele tiden.
Jeg har min gMail, GoogleTalk og Reader på "forsiden", så jeg i et hug kan se, om jeg har fået mail (det har jeg ikke!), om der er nogen det vil chatte (det er der sjældent)og læse nye RSS-feeds. Der sker ikke ret meget ,men jeg har overblik. Så det..

mandag den 29. oktober 2007

RSS-feeds

Det er da smart at få alle nyheder samlet på een side!
Jeg har fulgt med på nogle blog, men i perioder glemmer man jo at tjekke om der er kommet nyt.

onsdag den 24. oktober 2007

GoogleTalk og Meebo

Så har vi prøvet at chatte i Google Talk og Meebo. Google Talk virker som den mest seriøse og anvendelige. Meebo ender i pjat med smileys, spøgelser og skøre skrifttyper i vilde farver. Google Talk kan nok få en praktisk anvendelse, hvis vi alle vænner os til altid at være logget ind. Personligt er mit skrivetempo mere til mail end til chat!

onsdag den 3. oktober 2007

23 ting

Så er jeg i gang med de "23 ting" : Googlekontoen og gmailen oprettet, det var da nemt nok.

Nu er det så bloggen det gælder, at få gang i. Indtil videre har det sværeste været at finde på noget at skrive. . .